"Den bedste kvinde", Nikki Haley, er også den eneste kvinde. Hendes modstander er Donald Trump. Vælgerne til denne valgkamps første primærvalg i New Hampshire er atypiske. De bryster sig af at være uafhængige. 40 % hører slet ikke til noget parti - men kan stadig stemme. Og de skal vælge mellem traditionelle konservative - og trumpisterne og deres populisme. Så kan Nikki Haley køre en sejr hjem? Meningsmålingerne siger nej - for Det Republikanske Parti ser stadig ud til at være i lommen på Donald Trump.
Gæster: Sidsel Nyholm, Mads Dalgaard Madsen og Niels Bjerre-Poulsen.
Vært: Steffen Gram.
Folgen von Verden ifølge Gram
27 Folgen
-
Folge vom 24.01.2024USA: "Lad den bedste kvinde vinde!"
-
Folge vom 17.01.2024Taiwan: Begmand til XiDet er et valg mellem "krig og fred", sagde kineserne om valget på Taiwan! Og så vandt William Lai Ching-te, den kandidat, som kineserne ikke vil se som præsident for den østat, som Xi Jinping siger, er en del af Kina. Nu venter omverdenen på, hvordan Xi vil reagere. Og vælgerne på Taiwan: De vil være frie, demokratiske, leve i fred og ro - og færre og færre knytter sig til kinesisk identitet! Men de ved godt, at de er i klemme mellem to konkurrerende stormagter - Kina og USA. Så hvordan balancerer man på en knivsæg - uden at falde i afgrunden? Gæster: Philip Roín, Andreas Bøje Forsby og Camilla Nørup Sørensen. Vært: Steffen Gram.
-
Folge vom 10.01.2024Dronningen og Verden - i Verden ifølge GramEn time er lang tid. Uendelig lang tid for et interview, hvis det ikke fungerer. Hvad så med en time med Dronning Margrethe? En dronning, der havde indvilget i en samtale om den verden, der påvirker Danmark. Om hendes oplevelser og indtryk af den verden? Der var al mulig grund til bekymring den 9. april 2015, da vi optog samtalen til Verden ifølge Gram, lige før dronningen fyldte 75! Og så blev det en sprudlende samtale - om dronningen som barn af krigen. Om danskerne. Om frokost med Putin. Om optimismen efter Murens Fald og frygten, der kryber ind i vores hverdag igen og meget mere. Nu træder dronningen tilbage, så hør eller genhør hendes tanker fra dengang - i Verden ifølge Gram. Vært: Steffen Gram.
-
Folge vom 03.01.2024Israel: Netanyahus krig og kriseDet var Hamas, der angreb. Det er Israels gengældelse, der bliver fordømt. Israels premierminister Netanyahu sætter hårdt mod hårdt! Han er ikke manden, der søger kompromiset. Han er manden, der vil tvinge sin løsning igennem. Det sagde Herbert Pundik allerede for ti år siden - dansk veteran fra Israels krig i 1948, chefredaktør for Politiken, der mistede en søn i Sinai og oplevede sin anden søn kæmpe for to-statsløsningen i Oslo. Pundik frygtede for sit Israel i Verden ifølge Gram, som vi optog i Julen 2013. Virkeligheden i dag bekræfter hans frygt. Vi genhører Pundik og trækker de lange linjer frem til i dag med mine gæster, Hanne Foighel, Allan Sørensen og Anders Jerichow. Vært: Steffen Gram.