Over en million passagerer er blevet ramt af forsinkelser, hundredvis af fly er aflyst, og hver dag mister flybranchen millioner. Efter tumultariske år for flybranchen mangler man i dag mange af de helt afgørende flyveledere i lufthavnenes kontroltårne - og dét problem har udviklet sig til en betændt konflikt. En konflikt som journalist Lasse Friis fra Berlingske har fulgt tæt. For flyvelederne efterspørger nu en flere hundrede tusinde kroner lønstigning og færre arbejdstimer, for at fortsætte det krævende arbejde.
Vært: Anna Ingrisch.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
342 Folgen
-
Folge vom 13.06.2023Turbulens i kontroltårnet
-
Folge vom 12.06.2023Johanne og de manipulerede nøgenbillederJohanne Schmidt-Nielsen genkender sit ansigt på billederne - men ikke kroppene, som det er blevet redigeret ind på. Det er fremmede, nøgne kvindekroppe i forskellige pornografiske situationer. På nogle af dem er der blod og mærker efter piskeslag. Da politiet kontakter hende og fortæller om de i alt 22 manipulerede billeder, er det anden gang, hun oplever det. Og hun er langt fra den eneste. I takt med den teknologiske udvikling får flere og flere redigeret deres ansigt ind på pornografisk materiale - også kaldet 'fake nudes'. Og i nogle tilfælde bruger gerningsmændene de falske billeder til at afpresse børn og unge til at sende virkelige intime billeder af sig selv. Johanne Schmidt-Nielsen, Generalsekretær i Red Barnet, fortæller i dagens udsendelse om følelsen af skam og kontroltab - selvom hun godt ved, det ikke er hende på billederne. Vært: Anna Ingrisch.
-
Folge vom 09.06.2023Katastrofen i KhersonDe voldsomme vandmasser fosser ud gennem den sprængte Nova Kakhovka-dæmning. Som en ukontrollabel og truende flodstrøm spreder den sig ind over det flade krigshærgede ukrainske land og sender tusindvis af mennesker på flugt. Russerne er de hovedmistænkte bag sprængningen af den gamle dæmning over Dnipro-floden. Katastrofens omfang kendes ikke, men frygten er, at de humanitære og miljømæssige konsekvenser kan blive uoverstigelig. Anders Puck Nielsen, militæranalytiker på Forsvarsakademiet fortæller om sprængningen og de motiver, der måske ligger bag. Vært: Anna Ingrisch.
-
Folge vom 08.06.2023Bandlyste BandidosTalspersonen 'Kemo' tager politiets udmelding med ro. "Det kan godt være, de forbyder os, men vi forsvinder aldrig", siger han. I 30 år har rockerklubben Bandidos' medlemmer spillet en hovedrolle i den danske, kriminelle underverden, men nu skal det være slut. Politiet vil undersøge, om de kan opløse klubben ved lov, sådan som man tidligere har gjort med banden Loyal to Familia. Men kan et forbud udslette Bandidos? Dan Bjerregaard, redaktør for kriminalredaktionen på B.T., fortæller om Bandidos, og hvorfor det netop er dem, politiet nu går efter. Vært: Anna Ingrisch.