Bunker af smadrede biler, murbrokker og våde møbler flyder overalt i Valencia-området. En hidsig, mudderbrun flodbølge har lagt den spanske region ned på få timer. Mindst 217 mennesker har mistet livet, 89 er meldt savnet. Nu står indbyggerne ikke kun tilbage med ødelagte byer, døde naboer og en milliarddyr genopbygning. De står også over for en forventning om, at det dobbelte skybrud - der forårsagede de overmættede floders flodbølge - vil komme på besøg igen. Og igen. DRs nye klimakorrespondent, Maria Andersen, tager os med til Valencia, hvor chok blev afløst af vrede.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 8. november 2024.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
858 Folgen
-
Folge vom 12.11.2024Vandet i Valencia
-
Folge vom 11.11.2024Trumps nye guldalderAlle troede, at han var færdig i Washington. For evigt. At Donald Trump - efter valgnederlaget i 2020 og stormen på Kongressen aldrig ville få politisk magt igen. Men nu har han genvundet Det Hvide Hus. Endda ganske overbevisende. Alle svingstater vandt han, og med millioner af stemmer foran sin modstander. Derudover ser hans parti ud til at få flertal i både senat og repræsentanternes hus. I sin sejrstale lover Trump en ny gylden æra for Amerika. Så i dagens Genstart tager vi ham på ordet og undersøger sammen med Sandra Brovall,DRs kulturkorrespondent,, hvordan hans nye guldalder kan se ud. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 7. november 2024.
-
Folge vom 10.11.2024Den amerikanske feberdrømDen amerikanske drøm lever, fremtiden ser lys ud og mulighederne virker uendelige, da Steffen Gram dækker sit første præsidentvalg i 1984. Lige siden dengang har han fulgt Amerikas Forenede Stater helt tæt gennem det, historien har bragt dem: Terror, krig, økonomisk krise og udemokratisk opstandelse. I dagens udsendelse rejser vi med Steffen Gram tilbage i tiden og besøger mennesker, som for ham har indkapslet den skiftende tidsånd, og som han også besøger i det seneste afsnit af Horisont, 'Håb for USA?' Alt sammen for at forstå, hvad det er for et land, som USAs kommende præsident skal lede. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 6. november 2024.
-
Folge vom 08.11.2024En mørk og stormfuld valgaftenDet burde være lige til: I dag stemmer amerikanerne, krydsene tælles og en ny præsident udpeges. Men ifølge Donald Trump er valgsvindlen allerede på forhånd begyndt, og helt generelt er amerikanernes tillid til valghandlingen foruroligende lav. Imens vi venter på resultatet af det amerikanske præsidentvalg, rejser tidligere USA-korrespondent Lillian Gjerulf Kretz tilbage til bekymringernes arnested; Valgnatten 2020. Hvor Trump erklærede sig selv som vinder, før alle stemmer var talt op, ringede til både en Tv-station og en vigtig delstatspolitiker for at vinde både valget og fortællingen om det. Genstart handler i dag om frygten for endnu en stormfuld aften i det amerikanske demokrati. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 5. november 2024.