Når Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar klatrer op ad de franske bjerge, har de i årevis været utilnærmelige. Men i år sakker Vingegaard ubehageligt bagefter. For når Pogacar accelererer, kan selv ikke han følge med længere, og selvom den danske stjerne stadig er klar til at ofre det hele for en sejr, så begynder det at se svært ud. Mens nogle venter på et dansk mirakel, spørger vi chefredaktør på feltet.dk, Camilla Boraghi, om Vingegaard og klaphattene måske er nødt til at erkende, at det gule håb nu er over alle bjerge.
Vært: Simon Stefanski.
Program publiceret i DR Lyd d. 24. juli 2025.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
852 Folgen
-
Folge vom 28.07.2025Vingeskudt
-
Folge vom 27.07.2025Jagten på et online utopiaFilminstruktør Søren Peter Langkjær drømmer pludselig, at han scroller. Men i stedet for at gå offline går han anderledes til værks. Han insisterer på, at der må findes et alternativ til de store datasugende techgiganter, der er så fandens dygtige til at fastholde ham i endeløse loop. Så han går på opdagelse i internettets mere ukendte territorier - i jagt på autentiske og sunde fællesskaber. Med en drøm om en ikke-voldelig revolution af vores globale netværk, så det ikke længere kontrolleres af en lille håndfuld omnipotente techguder. Genstart tager med på hans færd ind i både golde, farlige landskaber og pelsede sexklubber for at undersøge om man virkelig kan og bør gentænke internettet. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 23. juli 2025.
-
Folge vom 25.07.2025En fri fjendeI fem år sidder han i isolation i et af Belarus' berygtede fængsler. Men nu er Sergej Tikhanovskij til alles overraskelse blevet løsladt og sendt ud af landet. I mellemtiden har hans kone modvilligt overtaget faklen. Nu er oppositionsparret genforenet, og DRs udlandsjournalist Brita Kvist har mødt dem i deres eksil i Litauen. Men hvorfor har Belarus' leder dog frigivet sin store politiske fjende? Det mysterium dykker Genstart ned i. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 22. juli 2025.
-
Folge vom 24.07.2025Lyden af stilhedDet begynder som en skærende høj pibetone, der overdøver alle tanker. Pludselig kan Adam Møllgaard Henriksen ikke sanse andet end den lyd, der kun findes i hans hoved. Flere end 700.000 danskere lider af tinnitus, og normalt har det været forbundet til voksne, der får høreskader på arbejdet. Men nu bliver børn helt ned til 5 års alderen ramt, og der har været en markant stigning af tilfælde blandt unge mennesker. Eksperter peger på den evige støj vi omgiver os med - man kan lytte til musik og film og radio i sine høretelefoner fra morgen til aften og endda, når man skal sove, og det er vores ører ikke lavet til. I dag fortæller Adam Møllgaard Henriksen om sin længsel efter stilhed. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 21. juli 2025.