Juleaftensdag i Haiti regner det pludselig med skudsalver under et pressemøde. Et af landets største hospitaler skal genåbne efter at have være lukket ned, og her bliver to journalister og en politimand dræbt på stedet. Det er væbnede grupper, der i et forsøg på at overtage magten i landet skyder mod alle, der modsætter sig deres vilje. Tidligere i år slog banderne sig sammen og er gået i krig mod den svage stat. I gaderne hersker borgerkrigslignende tilstande og skudsår er hverdag for en befolkning, der stort set ingen officielle myndigheder har at gå til. I dag rejser vi med læge Peter Tengberg ind i Haiti, hvor han netop har været udsendt, for at forstå, hvad der sker, når et land er på randen af kollaps.
Vært: Simon Stefanski.
Program publiceret i DR Lyd d. 5. januar 2025.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
859 Folgen
-
Folge vom 08.01.2025Caribisk kollaps
-
Folge vom 07.01.2025Et herrens år"Vi kan ikke tage freden og friheden for givet". Det er den dystre overskrift i statsministerens nytårstale. Mørke kræfter vil os det ondt, og vi må være beredte, lyder beskeden. Det er også som om de dårlige nyheder er væltet ind over os i det forgangne år. Og intet tyder på at lettere og lysere tider er på vej. Nej, tværtimod. Mette Frederiksen står ikke alene med sin dystre fremtidsprognose. Kloge hoveder taler om demokratiets deroute - ja, enden på historien, som vi kender den. Det liv vi i vesten har levet indtil nu, var måske bare en fredelig parentes i en ellers brutal verden. Og nu hvor den parentes angiveligt er slut, hvad er det så for en ny virkelighed, der venter os derude? Det spørgsmål stiller vi til professor i sikkerhedspolitik og risikoanalyse, Mikkel Vedby Rasmussen. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 3. januar 2025.
-
Folge vom 06.01.2025Hvis strømmen gårUden Golfstrømmen vil Danmark ligne Alaska - eller måske snarere Nordsverige. Havstrømmene transporterer varme fra syd mod nord og sikrer et balanceret klima i Danmark. Men hvor længe vil det vare? Dansk forskning viser, at havstrømmene kan kollapse allerede fra 2025. Studiet skabte rystelser globalt, og medier talte om en ny istid med temperaturer, der ikke er set siden den seneste istid for 12.000 år siden. Samtidig blev den danske forskning kraftigt kritiseret for at være usikker og upræcis. Uanset hvad er havstrømmene udsatte på grund af de konstante klimaændringer. Hvad sker der så? Det svarer klimaforsker Peter Ditlevsen på. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 2. januar 2025.
-
Folge vom 05.01.2025NytårskurPeriodisk faste, kolde isbade, grøn grød, og vitamin-cocktails. Der er mange bud på den gode opskrift til selvoptimering, og når klokken slår tolv på årets sidste aften, øjner mange muligheden for at vinke farvel til gamle vaner og genføde sig selv i en ny og sundere version. Jagten på et smukkere og raskere legeme har ind imellem drevet mennesket til ekstremer, og nogle sundhedstrends har været decideret sundhedsskadelige. I dagens udsendelse ser vi tilbage på nogle af dem sammen med Bente Klarlund, der er professor, overlæge og leder af Trygfondens Center for Aktiv Sundhed. Og så spørger vi hende, hvad der er det vigtigste, hvis man vil gøre noget godt for sin krop og sjæl i det nye år. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 30. december 2024.